Sådan arbejder vi
Generalforsamling
Der afholdes generalforsamling 1 gang om året, normalt i november. Generalforsamlingen er den øverste besluttende myndighed, som træffer strategiske beslutninger bl.a. udviklingstiltag, vælger medlemmer til foreningens udvalg, godkender regnskab, vedtægter og budget.
Bestyrelsen
Bestyrelsen er foreningens styrende organ, og forvalter i henhold til generalforsamlingens mandat med ansvar for budgettet og den strategiske udvikling af ØS Indsigt og Ejerkredsens samarbejde.
Styregruppen
Styregruppen udgør Ejerkredsens forretningsledelse. Styregruppen opererer på det taktiske niveau, og fungerer som bindeled mellem bestyrelsen med det strategiske perspektiv og netværks- og arbejdsgrupper på det operative niveau.
Styregruppen udstikker sammen med bestyrelsen udviklingsretningen for Ejerkredsens aktiver, og sikrer på den måde fremdrift i vedligeholdelse og udvikling af Ejerkredsens portefølje.
Styregruppen indstiller til bestyrelsen vedrørende overordnede systemtekniske og forretningsmæssige spørgsmål, samt i forbindelse med gennemførelse af større udviklingsprojekter, som aftales blandt hele eller dele af Ejerkredsen.
Sekretariat
Er en stabsfunktion, som varetager en lang række opgaver på tværs af Ejerkredsens organer. Sekretariatet understøtter og deltager i bestyrelse, styregruppe og netværksmøder. De udarbejder bl.a. dagsordner, referater og laver kontraktopfølgning. De håndterer den daglige økonomihåndtering samt budgetopfølgning.
Sekretariatet er bindeleddet mellem netværks- og arbejdsgrupper og styregruppen. De koordinerer aftaler mellem leverandøren og Ejerkredsen. Sekretariatet er projektleder på bl.a. implementeringen af nye versioner af ØS Indsigt, samt Kombit og Skat opgaver på vegne af Ejerkredsens medlemmer.
Netværks- og arbejdsgrupper
Ejerkredsen har en række netværk for medlemmernes superbrugere. Netværkerne bruges til vidensdeling, faglig sparring, diskussion af best practice, idéudveksling om systemets videre udvikling og udarbejdelse af business cases.
Der er oprettet følgende netværksgrupper:
- Administrator og Regningsdebitor
- Aktiv og Anlæg
- Bilagshåndtering og udbetaling
- Budget
- Kontoplan og rapportering
- Afstemning og dokumentarkiv
- Debitor
Vedtægter
Opdateret